Rainn Wilson, Ellen Page og Liv Tyler er kørt i stilling til at medvirke i filmen “Super”, et komedieprojekt, der langer ud efter den efterhånden omfangsrige superheltegenre.
James Gunn, der stod bag gyseren “[url=/film/slither]Slither[/url]”, har skrevet manuskriptet og skal ligeledes fungere som instruktør.
Wilson, som senest arbejdede sammen med Page i “[url=/film/juno]Juno[/url]”, spiller en helt normal fyr, som beslutter at påtage sig en pseudo-superhelteidentitet som den maskerede Crimson Bolt, efter hans kone falder for en charmerende narkobaron.
Han må nu forsøge at opbygge et nogenlunde respektabelt ry som ustoppelig kriminalitetsbekæmper – og hvad han mangler i superkræfter, kompenserer han for ved at svinge sin trofaste skruenøgle.
Optagelserne til “Super” sættes i gang til december.
