84-årige Lauren Bacall, der debuterede overfor Humphrey Bogart i “To Have and Have Not” i 1944, bliver en af fire Hollywood-personer, der modtager en æres-Oscar.

Bacall, der også har medvirket i bl.a. “[url=/film/sternwoodmysteriet]The Big Sleep[/url]”, “[url=/film/misery]Misery[/url]” og “[url=/film/dogville]Dogville[/url]”, blev i 1996 Oscar-nomineret for bedste birolle for “The Mirror Has Two Faces”, men blev slået af Juliette Binoche, der fik prisen for “[url=/film/den-engelske-patient]Den engelske patient[/url]”.

Samtidig får instruktøren Roger Corman en æres-Oscar. Corman har stået bag film som “[url=/film/gys-i-blomsterbutikken]Gys i blomsterbutikken[/url]” og “[url=/film/de-vilde-engle]De vilde engle[/url]” og er kendt for at lave film med et lille budget og af vekslende lødighed. Han har også været inspirationskilde for en lang række instruktører, der startede deres karriere med at arbejde sammen med Corman, deriblandt Martin Scorsese, Francis Ford Coppola og James Cameron.

Desuden modtager filmfotografen Gordon Willis, der bl.a. har stået bag de to første “The Godfather”-film, en æres-Oscar, og produceren John Calley modtager Irving G. Thalberg Memorial Award.

Normalt uddeles æres-priserne til stort bifald under selve Oscar-showet, men i år vil priserne blive uddelt ved en særlig middag 14. november.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/flere-nye-oscar-regler-aeres-oscar-rykkes-maaske-ingen-bedste-sang]Flere nye Oscar-regler – Æres-Oscar rykkes, måske ingen Bedste sang[/url].[/i]