I [url=http://filmz.dk/viggo-mortensen-stopper-som-skuespiller-paa-ubestemt-tid]april[/url] fortalte Viggo Mortensen, at han havde tænkt sig at indstille skuespillerkarrieren på ubestemt tid – en beslutning, han stadig holder fast i.
[i]”Jeg har ingen planer om at lave en ny film. Jeg ved ikke, hvad der skal ske. Jeg er åben over for at se, hvad jeg føler om et stykke tid, men lige nu siger jeg ikke ja til nogen roller. Min agent siger ‘hvis du ikke laver noget, vil folk glemme dig…’ Jeg føler bare, at jeg har påtaget mig for mange opgaver i et stykke tid,”[/i] udtaler skuespilleren til magasinet Men’s Journal.
Viggo Mortensen vil næste gang kunne opleves i danske biografer i dramaet “[url=/film/good]Good[/url]” 6. oktober og den postapokalyptiske thriller “[url=/film/road-the]The Road[/url]” 23. oktober.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/mange-klip-fra-the-road-med-viggo-mortensen]Mange klip fra “The Road” med Viggo Mortensen[/url].[/i]
