I et interview med The New York Times fortæller Oliver Stone, at Charlie Sheen vil kunne ses i “[url=/film/wall-street-2]Wall Street 2[/url]” i en cameo.

Sheen skal gentage sin rolle fra den første film som Bud Fox. I “[url=/film/wall-street]Wall Street[/url]” blev Fox forført af drømmen om Wall Street og de hurtige penge og var især betaget af den succesfulde Gordon Gekko (Michael Douglas) – hvilket leder til en række tvivlsomme forretninger og i sidste ende begges fald.

Det vides endnu ikke, i hvilken sammenhæng Bud Fox vil optræde i filmen.

Udover Douglas tilbage i hovedrollen medvirker også Shia LeBeouf, Susan Sarandon og Frank Langella i filmen.

Stone bekræfter desuden, at det nu skulle være sikkert, at Josh Brolin har fået rollen som en lyssky leder af en investeringsforening.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/susan-sarandon-slutter-sig-til-wall-street-2]Susan Sarandon slutter sig til “Wall Street 2″[/url].[/i]