Instruktøren Mike Leigh, der senest var aktuel med “[url=/film/happy-go-lucky]Happy-Go-Lucky[/url]” fra sidste år, er gået i gang med produktionen på sin næste film i London. Det forventes, at optagelserne vil tage ni uger.
Ligesom alle Mike Leigh-film bærer dette projekt ikke en titel, så længe optagelserne er i gang. Det vides heller ikke, hvad filmen vil omhandle.
I hovedrollerne finder man Imelda Staunton, Jim Broadbent og Philip Davis, der alle tidligere har medvirket i flere af instruktørens film. Derudover medvirker også bl.a. David Bradley og Stuart McQuarrie.
Mike Leigh har tidligere stået bag kritikerroste film som “[url=/film/naked]Naked[/url]”, “[url=/film/hemmeligheder-og-loegne]Hemmeligheder og løgne[/url]”, “[url=/film/all-or-nothing]All or Nothing[/url]” og “[url=/film/vera-drakes-hemmelighed]Vera Drakes hemmelighed[/url]”.
