Eli Roth (“[url=/film/hostel]Hostel[/url]”) fortæller til Los Angeles Times, at han efter “[url=/film/cabin-fever]Cabin Fever[/url]” var tæt på at kaste sig over et projekt i en noget anden genre: “Baywatch”.

Han fortæller, at hans agenter spurgte ham om, hvad han ville synes om at instruere en “Baywatch”-film, og at hans reaktion var: [i]”Jeg gør det!”[/i]

Roth ringede derefter til sin ven, instruktøren Richard Kelly (“[url=/film/donnie-darko]Donnie Darko[/url]”), som var med på idéen om at lave en absurd version af “Baywatch”, som stilmæssigt ville minde om et afsnit af “The Simpsons”. Salgsargumentet skulle være: [i]”Fra skaberne af ‘Cabin Fever’ og ‘Donnie Darko’ – ‘Baywatch 3-Double-D’!”[/i]

På trods af en række møder med forskellige Hollywood-producenter havde Roth og Kelly dog mere end svært ved at overbevise pengemændene om deres storslåede vision for en ny “Baywatch”-film, og i stedet besluttede DreamWorks at forsøge at lave en mere actionorienteret “Baywatch” med en ny instruktør og manuskriptforfatter. I stedet kastede Eli Roth sig over “Hostel”.