I begyndelsen af 2010 vil ABC lukke dørene op for den sjette og allersidste sæson af J.J. Abrams’ populære spændingsserie “[url=/film/lost-saeson-1]Lost[/url]”, og selvom kortene holdes tæt til kroppen, når det gælder afsløringer af udviklingen i finalesæsonen, kan det dog annonceres, at endnu en skuespiller har sluttet sig til det faste cast.
“[url=/film/deadwood-tv]Deadwood[/url]”-skuespilleren John Hawkes har fået en tilbagevendende rolle i showet, der i sin sidste årgang blotlægger skæbnen for de nødstedte folk fra Oceanic Flight 815.
Hawkes skal spille rollen som Lennon, der beskrives som en lurvet, irritabel og karismatisk talsperson og oversætter for formanden for et fremmed firma. Hans rolle er dog langt mere magtfuld, end det lader til ud fra hans position.
Hawkes har tidligere desuden bl.a. medvirket i filmene “[url=/film/american-gangster]American Gangster[/url]” og “[url=/film/miami-vice]Miami Vice[/url]”.
