Siden “[url=/film/stargate-director-s-cut]Stargate[/url]” kom frem i 1994, har der efterfølgende været tre tv-serier med en fjerde på vej samt fire dvd-film. Nu lader det også til, at endnu to film muligvis vil blive lavet, igen direkte-til-dvd.
Der er tale om en film i SG-1-universet og en i Atlantis-universet, som begge egentlig skulle være klar til at kunne gå i produktion, men som der bliver tøvet lidt med.
Robert C. Cooper, som er producer på den kommende serie “[url=/film/stargate-universe-tv]Stargate Universe[/url]”, er ham, som har skrevet manuskripterne til de to film, men er samtidig også ham, som holder lidt tilbage.
Cooper udtaler, at selvom de to første SG-1-film var meget succesfulde, så er han ikke sikker på, at nye dvd-film kan få den maksimale succes med den globale økonomiske krise. Så selvom alting egentlig er klar til, at filmene kan gå i produktion, så vil der sandsynligvis gå et par år, før det sker.
