Alexander Payne, der tidligere har skrevet og instrueret bl.a. “[url=/film/sideways]Sideways[/url]” – som han vandt Oscar for – og “[url=/film/rundt-om-schmidt]Rundt om Schmidt[/url]”, skal stå bag kameraet på filmen “The Descendants”, der baseres på romanen af samme navn af forfatteren Kaui Hart Hemmings, og som bliver Paynes første spillefilm i 5 år.
“The Descendants” omhandler en velhavende landejer, som sammen med sine to døtre rejser til Hawaii for at konfrontere hustruens elsker i håb om at holde sammen på familien.
Optagelserne går efter planen i gang på Hawaii i slutningen af året eller i starten af 2010.
Payne er desuden i gang med forberedelserne til “[url=/film/downsizing]Downsizing[/url]”, der beskrives som en social satire om en mand, spillet af Paul Giamatti, der opdager, at kan have et bedre liv, hvis han formindsker sig selv. I filmen medvirker også Sacha Baron Cohen og Reese Witherspoon.
