Den første teaser-trailer til Richard Linklaters kommende “[url=/film/me-and-orson-welles]Me and Orson Welles[/url]”, der er baseret på en roman af Robert Kaplow, er blevet udsendt og kan ses [url=http://filmz.dk/film/me-and-orson-welles/trailers/18059]her[/url].

Historien følger den unge Richard Samuels (Zac Efron), der møder den senere legendariske instruktør Orson Welles (Christian McKay) udenfor Mercury Theatre i New York i 1937 og får en rolle i Welles’ teateropsætning af William Shakespeares “Julius Cæsar”. Samuels lærer i den efterfølgende uge en ting eller to om kærlighed og livet.

Claire Danes, Ben Chaplin og James Tupper medvirker også i filmen, og manuskriptet er tilpasset efter Kaplows roman af Holly Gent Palmo og Vince Palmo Jr.

[i]Se også: Vil du læse mere om Orson Welles? Så klik ind på Filmz i weekenden, hvor vi bringer en artikel om instruktøren og hans største film.[/i]