Der går i øjeblikket rygter om, at Steven Spielberg er i forhandlinger om at genoptage de efterladte rester af “[url=/film/halo]Halo[/url]”-filmen, som tidligere havde Peter Jackson tilknyttet som producer.

Rygterne understøttes af folk tæt knyttet til studierne, der siger, at Spielberg skulle være blevet så begejstret over et manuskript skrevet af Stuart Beattie (“[url=/film/collateral]Collateral[/url]”, “[url=/film/g-i-joe-rise-of-cobra]G.I. Joe: Rise of Cobra[/url]”), at han nu skulle være i tætte forhandlinger med studierne om at fungere som producer på den – måske – kommende film.

“Halo”, som er baseret på en massiv spilsucces, havde Neill Blomkamp (“[url=/film/district-9]District 9[/url]”) tilknyttet som instruktør, men da filmens budget blev for dyrt for produktionsselskaberne, blev projektet lagt på køl. Det vides endnu ikke, om Blomkamp evt. vil vende tilbage som instruktør, hvis Spielberg hopper om bord som producer.