En ting, som tv-kanalen Fox er kendt for, er, at de ofte blander sig for meget i, hvad der skal foregå i deres tv-serier, hvilket efter manges mening for det meste resulterer i et dårligere og mere rodet resultat.
Dette var også, hvad der skete med Joss Whedons nye seriesatsning “[url=/film/dollhouse-tv]Dollhouse[/url]”, der genforener Whedon med Eliza Dushku i, hvad mange havde håbet på var den næste store ting på tv.
Grundet problemer blandt Whedon og Fox endte den første sæson med at blive en rodet affære, som først rigtig blev interessant i slutningen af sæsonen, hvilket er derfor, at Fox nu har udtalt, at de har taget ved lære af fejlen.
Fox vil i den anden sæson af serien give Whedon kreativ frihed til at gå i den retning, som han mener, at serien bør gå, da Fox efter sigende har indset, at deres indblanding i sidste ende skadede serien mere, end den gavnede, og at det var på deres skuldre, at fejlen lå.
“Dollhouse” følger Echo (Dushku), som er agent for et bureau, der kan programmere hvilke som helst personligheder og evner ind i deres agenter og derefter slette dem igen. Echo begynder at vågne til bevidsthed og stille spørgsmål til sin eksistens.
