Der har i noget tid været snak om, at en eller flere karakterer fra “[url=/film/incredible-hulk-the]The Incredible Hulk[/url]” ville optræde i “[url=/film/avengers-the]The Avengers[/url]” og andre kommende Marvel-film, men dog uden at nogen har kunnet bekræfte det.
Nu kan Tim Roth, som spillede Emil Blonsky/The Abomination i “The Incredible Hulk”, dog udtale, at han har skrevet under på en kontrakt med Marvel om at medvirke i yderligere tre film.
Roth vil ikke ud med, hvilke film der er tale om eller størrelsen på rollen i de kommende film, men fortæller blot, at han vil medvirke i minimum tre af slagsen.
Udover Roth har der i længere tid været spekulationer omkring en tilbagevenden af Edward Norton som Bruce Banner/The Hulk, men Norton har i større grad undladt at give nogen konkrete svar.
