På promotionturen for sin seneste film “[url=/film/time-traveler-s-wife-the]The Time Traveler’s Wife[/url],” har Eric Bana også måttet svare på spørgsmål omkring sin rolle som Nero i “[url=/film/star-trek]Star Trek[/url]”.
Et af disse har været, om man kan forvente at se Bana medvirke i yderligere film i den genoplivede franchise, hvorpå han med sikkerhed i stemmen har kunnet sige, at nej – han vil ikke medvirke i nogen fremtidige “Star Trek”-efterfølgere.
Han nævner, at selvom han syntes, det var en fantastisk oplevelse, så ønsker han ikke at medvirke i flere film i franchisen.
“Star Trek,” der var en ny start på den klassiske sci-fi-filmserie, har indtil videre vist sig at være en gigantisk succes, da filmen på nuværende tidspunkt har omsat for over 380 millioner dollars på verdensplan.
