En ny plakat fra James Camerons længe ventede sci-fi-actionfilm “[url=/film/avatar]Avatar[/url]” er kommet online og kan ses inde i filmens [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/avatar-plakater-48591/image/44751#new]galleri[/url].

“Avatar” er en futuristisk historie om en hårdt såret rumkrigsveteran (Sam Worthington), som efter at have nødlandet på en fremmed planet modstræbende bliver kastet ind i et ræs for at bosætte og udnytte den eksotiske verden.

Dette bliver Camerons første spillefilm siden “[url=/film/titanic]Titanic[/url]” fra 1997. Filmen, der består af en kombination af CGI, motion-capture-animation og live-action, har længe været undervejs og har grundet Camerons tidligere succes formået at opbygge en forventning til resultatet som værende den næste store science-fiction-klassiker.

Om “Avatar” kan levere, får vi alle svar på, når filmen har verdenspremiere 18. december.