Hvis sci-fi-filmen “[url=/film/district-9]District 9[/url]” viser sig at være et hit, så er den sydafrikanske instruktør Neill Blomkamp frisk på at lave en efterfølger, som han allerede går rundt med idéer til.

[i]”Hvis filmen er succesfuld, og hvis publikum vil have en til – ‘District 10’ – så ville jeg elske at lave den,”[/i] udtaler Blomkamp.

“District 9” foregår i fremtiden i Sydafrika, hvor besøgende fra en fremmed planet er blevet sat i karantæne i det såkaldte District 9. Da en agent for regeringen bliver smittet med en alien-bioteknologi, flygter han ind i slumkvarteret, hvor de udenjordiske besøgende er blevet tvunget til at bo i 30 år.

“District 9”, der er produceret af Peter Jackson, har dansk premiere 21. august.

Klik [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/district-9-45095/image/44578#new]her[/url] for at se nogle nye billeder billeder fra filmen. Se desuden filmens trailer [url=http://filmz.dk/film/district-9/trailers/16937]her[/url].