Den amerikanske kabel-tv-kanal Showtime har udsendt den første trailer til den kommende fjerde sæson af deres populære serie “Dexter”.
Serien omhandler den koldblodige seriemorder Dexter Morgans sager som blodekspert for politiet, hans dagligdag og forsøg på at holde sin identitet skjult.
Traileren, der giver et kig på, hvad der er i vente i den kommende sæson, hvor Dexter nu skal tackle det at være far, kan ses [url=http://link.brightcove.com/services/player/bcpid30511055001?bclid=30413157001&bctid=30465750001]her[/url].
I den kommende sæson vil skuespilleren John Lithgow tilslutte sig serien som en rivaliserende morder til Dexter, som flytter til byen. Desuden vil også Courtney Ford medvirke i næste sæson.
På den faste rolleliste er der bl.a. Michael C. Hall som Dexter, Jennifer Carpenter som hans pap-søster Deborah og Julie Benz som Dexters udkårne Rita. I Danmark kan “Dexter” ses på TV3, hvor den tredje sæson endnu ikke har kørt.
