Microsoft har annonceret et nyt filmprojekt, der skal udpensle forhistorien og universet i deres succesfulde spilfranchise “Halo”. Projektet, der bærer titlen “[url=/film/halo-legends]Halo Legends[/url]”, er en antologi af syv japansk animerede kortfilm, der hver især laves af hyldede anime-instruktører.
De fem anime-produktionsselskaber, der arbejder på filmene i “Halo: Legends”, er Production I.G., Bones, Casio Entertainment, Studio 4C og Toei Animation. På projektet arbejder bl.a. Shinji Aramaki, der instruerede “[url=/film/appleseed]Appleseed[/url]” og “[url=/film/appleseed-ex-machina]Appleseed: Ex Machina[/url]”.
Mamoru Oshii, instruktøren på “[url=/film/ghost-in-the-shell]Ghost in the Shell[/url]”, står ligeledes for instruktionen på et af segmenterne i antologien.
Blandt projektets fortællinger finder man f.eks. “Origins”, en todelt film, der beretter hele den 100.000 år lange historie i Halo-universet, mens en anden film udforsker Spartanernes historie.
Det visuelle design på de forskellige kortfilm vil afvige meget fra hinanden afhængigt af animationsselskabet – ligesom det var tilfældet med de lignende anime-antologiprojekter “[url=/film/animatrix-the]The Animatrix[/url]” og “[url=/film/batman-gotham-knight]Batman: Gotham Knight[/url]”.
“Halo Legends” vil blive udsendt på dvd og Blu-ray i 2010.
