Lionsgate har hyret Marcus Dunstan og Patrick Melton til at skrive det syvende filmkapitel i den tilsyneladende uendelige “[url=/film/saw]Saw[/url]”-serie.
Duoen har tidligere skrevet manuskriptet til gyseren “[url=/film/feast]Feast[/url]”, dens efterfølger “Feast 2” samt de tre foregående “Saw”-film.
Dunstan her netop fået sin instruktørdebut med “[url=/film/collector-the]The Collector[/url]”, som udkommer i amerikanske biografer 31. juli. Det vides dog ikke, om Dunstan også vil få muligheden for at stå bag kameraet på “[url=/film/saw-vii]Saw 7[/url]”.
Tidligere har Tobin Bell kunne afsløre, at han vil vende tilbage i to film til i den lukrative og blodige franchise, og at filmskaberen muligvis vil fortsætte sagaen frem til en afsluttende niende film.
