En trailer er kommet online til gyseren “[url=/film/collector-the]The Collector[/url]”, der er skrevet af manuskriptforfatterne bag “[url=/film/saw-iv]Saw IV[/url]”, “[url=/film/saw-v]Saw 5[/url]” og “[url=/film/saw-vi]Saw 6[/url]”, Marcus Dunstan og Patrick Melton.

Traileren kan ses [url=http://filmz.dk/film/collector-the/trailers/17145]her[/url].

Filmen omhandler en tidligere straffefange, Arkin, der for at tilbagebetale sin gæld til sin eks-kone vælger at røve sin nye arbejdsgivers hus. Hvad han ikke ved er, at en anden person allerede har indtaget huset – og holder familien fanget. Arkin må nu overleve en række dødsfælder i forsøget på at redde den familie, han kom for at røve.

“The Collector” får premiere i USA 31. juli.