Working Title skulle efter sigende være i gang med at udvikle en opfølger til de to film om London-kvinden Bridget Jones, “Bridget Jones’ dagbog” fra 2001 og “[url=/film/bridget-jones-2-paa-randen-af-fornuft]Bridget Jones 2: På randen af fornuft[/url]” fra 2004.
I den tredje film, som sandsynligvis først vil starte produktion i slutningen af 2010, vender Renée Zellweger tilbage til rollen som Bridget Jones, der stadig prøver at finde den store kærlighed. Hun er nu i 40’erne og forsøger at få et barn, før det er for sent.
Det forventes, at filmen vil blive baseret på de ugentlige klummer, forfatteren Helen Fielding skrev i 2005 for avisen The Independent.
