Plakaten til den kommende sorte komedie “[url=/film/i-love-you-phillip-morris]I Love You Phillip Morris[/url]”, hvori Jim Carrey og Ewan McGregor har hovedrollerne, kan nu ses online i galleriet [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/i-love-you-phillip-morris-43166/image/43895#new]her[/url].
I filmen, der er baseret på en rigtig historie, spiller Carrey den gifte familiefar og trofaste kirkegænger Steven Russel, som efter en trafikulykke får en åbenbaring: Han er homoseksuel!
Hans nye ekstravagante livsførsel fører ham på den forkerte side af loven, og han havner i fængselssystemet i Texas. Her forelsker han sig i sin cellekammerat, Phillip Morris (McGregor) – en forelskelse, der fører ham til fire flugtforsøg.
“I Love You Phillip Morris” havde verdenspremiere i januar på Sundance Film Festival, men endnu er der ikke fastlagt en dansk premieredato.
