Stan Lee, der har tradition for at optræde i cameos i Marvel-filmene, vil også være at finde i den kommende “[url=/film/iron-man-2]Iron Man 2[/url]”, og denne gang ser det ud til, at hans rolle vil være lidt større end normalt.
Ifølge NukeTheFridge.com skal Lee spille den kendte talkshow-vært Larry King i filmen, der fortsætter historien om Tony Stark/Iron Man, spillet af Robert Downey Jr.
Lee vil som Larry King spørge Stark om hans nyeste opfindelser, deriblandt Starks modificerede sorte Iron Man-udstyr.
I den første “[url=/film/iron-man]Iron Man[/url]” kunne Stan Lee ses som Playboy-skaberen Hugh Hefner.
