Columbia Pictures har udsendt en ny, lang trailer til den nyeste katastrofefilm fra Roland Emmerichs hånd, “[url=/film/2012]2012[/url]”. Traileren kan ses [url=http://filmz.dk/film/2012/trailers/16481]her[/url], hvor man også kan finde link til traileren i HD.
I 2009 afslører et hold af verdens bedste videnskabsfolk over for den amerikanske præsident, at verden, som vi kender den, snart vil ende… I 2012 er der blevet lavet en plan, der skal redde så mange på Jorden som muligt, men ikke alle kan reddes.
Da familiefaderen Jackson Curtis tager sine to børn med på en tur til naturreservatet Yellowstone, opdager de et kæmpe forskningsanlæg og den hemmelige plan, regeringerne har planlagt. Jackson må nu tage sit og børnenes liv i egne hænder i et desperat kapløb mod tiden – og de katastrofer, der venter menneskeheden.
I filmen medvirker bl.a. John Cusack, Danny Glover, Woody Harrelson, Amanda Peet, Thandie Newton og Oliver Platt.
“2012” rammer de danske biografer 13. november.
