Selvom “[url=/film/ice-age-3-dinosaurerne-kommer]Ice Age 3 – Dinosaurerne kommer[/url]” endnu ikke har haft premiere, skulle der ifølge en kilde hos AICN allerede være planlagt en fjerde film i den iskolde franchise.

Ifølge kilden vil den næste film foregå på et museum i nutiden, hvor de nedfrosne Manny, Sid, Diego, Ellie og Scrat ved et uheld bliver tøet op – hvilket sandsynligvis vil betyde, at fremtidige film i serien ikke længere vil foregå i istiden.

Filmens titel skulle indtil videre angiveligt være “Ice Age Th4w”.

Kilden er dog ikke blevet bekræftet, så ovenstående må betragtes som rygter. Sikkert er det dog, at “Ice Age 3 – Dinosaurerne kommer” rammer de danske biografer 1. juli. Traileren til filmen kan ses [url=http://filmz.dk/film/ice-age-3-dinosaurerne-kommer/trailers/7964]her[/url].