Biografsuccesen “[url=/film/maend-der-hader-kvinder]Mænd der hader kvinder[/url]” har nu haft biografpremiere i Frankrig, Spanien, Italien, Belgien, Schweiz og Canada, og hidtil har interessen været stor, oplyser produktionsselskabet Yellow Bird i en pressemeddelelse.

I Spanien og Italien ligger filmen på hhv. 2. og 3. pladsen på biolisten efter premieren i fredags, og i Frankrig ligger filmen på 4. pladsen efter tre uger i biograferne. Samlet er filmen set af ca. 1,3 mio. i de seks lande, heraf 850.000 i Frankrig, 150.000 i Italien og 220.000 i Spanien.

Også i Norden har filmen været en succes med over 2,6 mio. solgte billetter siden premieren i februar. Alene i Danmark runder den nu 950.000 solgte billetter og er dermed den 8. mest sælgende film herhjemme kun overgået af bl.a. “[url=/film/titanic]Titanic[/url]” og de tre “Ringenes herre”-film.

18. september får fortsættelsen “[url=/film/pigen-der-legede-med-ilden]Pigen der legede med ilden[/url]” premiere i Danmark, mens “[url=/film/luftkastellet-der-blev-spraengt]Luftkastellet der blev sprængt[/url]” kan ses i biograferne 27. november.