Tre klip fra det franske familiedrama “[url=/film/sommertid]Sommertid[/url]” kan nu ses online [url=http://filmz.dk/film/sommertid/trailers/16039]her[/url], hvor man også kan finde filmens trailer.
“Sommertid”, der instrueres af Olivier Assayas (“[url=/film/paris-je-t-aime]Paris, je t’aime[/url]”), følger tre voksne søskende, der ankommer hos deres gamle mor (Edith Scob) i det idylliske landhus, hvor de kom så ofte, da de selv var børn. Adrienne (Juliette Binoche) er succesrig tøjdesigner i New York, Frédéric (Charles Berling) er økonom og lærer i Paris, mens Jérémie (Jérémie Renier) ernærer sig som entreprenør i Kina.
Sommerens familietræf viser sig at blive moderens sidste, og snart bliver søskendeflokken vidne til deres fælles erindringsgods’ forsvinden, for de kan ikke blive enige om at beholde hendes efterladte ejendele – inklusive en række kostbare kunstværker og antikviteter.
Filmen kan ses i danske biografer 10. juli.
