Columbia Pictures har hyret Kurt Wimmer til at skrive manuskriptet til deres kommende genindspilning af “[url=/film/sidste-udkald]Sidste udkald[/url]”, Paul Verhoevens klassiske sci-fi-actionfilm fra 1990, der havde Arnold Schwarzenegger i hovedrollen.

Wimmer har tidligere skrevet og instrueret “[url=/film/cubic]Cubic[/url]” og “[url=/film/ultraviolet]Ultraviolet[/url]” og har arbejdet med Universal på de kommende “[url=/film/salt]Salt[/url]” og “Law Abiding Citizen”.

I den originale film, der byggede over Philip K. Dicks novelle “We Can Remember It for You Wholesale”, spillede Schwarzenegger byggeriarbejderen Douglas Quaid, der i året 2084 fører et tilfredsstillende liv sammen med sin attraktive kone Lori. Men efter et fejlslaget hukommelsesindgreb gennem firmaet Rekall forandrer Quaids liv sig radikalt: Skumle typer vil pludselig slå ham ihjel, og han erfarer, at han måske slet ikke er den, han tror, han er.

Nøglen til Quaids identitet ser ud til at være langt væk fra Jorden: Nemlig på Mars, hvor den samvittighedsløse Cohaagen gør skumle forretninger vedrørende planetens luftproduktion. Quaid begiver sig ud på den farlige søgen efter sin sande identitet.

Universal holder detaljer om den nye historie hemmelige, men kalder projektet for en “nutidig tilpasning”.