Med erobringen af sidste weekends boxoffice med “[url=/film/nat-paa-museet-2]Nat på museet 2[/url]” kan instruktøren Shawn Levy nu bryste sig af at have seks film i træk, der åbner på første- eller andenpladsen på boxoffice-listen over ugens bedst omsættende film i USA.

Levy er dermed en del af et sjældent set fint selskab, der tæller folk som James Cameron, David Fincher og Michael Bay, som alle ligeledes har haft succes med film, der stryger direkte til tops.

Levys seks film inkluderer “[url=/film/big-fat-liar]Big Fat Liar[/url]”, “[url=/film/just-married]Just Married[/url]”, “[url=/film/det-vilde-dusin]Det vilde dusin[/url]”, “[url=/film/pink-panther-the]The Pink Panther[/url]”, “[url=/film/nat-paa-museet]Nat på museet[/url]” og nu senest “Nat på museet 2”.