Filmz deltog for nylig i en virtuel presseevent med producerne bag Disney-filmen “[url=/film/christmas-carol-a]A Christmas Carol[/url]”, som er i Cannes for at promovere filmen, der har Jim Carrey i hovedrollen som den gnavne gnier Ebenezer Scrooge.

I filmen, der baseres på Charles Dickens klassiske eventyr, spiller Carrey ikke kun Scrooge, men også rollerne som de tre juleånder, der besøger ham.

“A Christmas Carol” instrueres af Robert Zemeckis, der igen bruger den 3D-teknik, som han også benyttede på sine to seneste film, “[url=/film/beowulf]Beowulf[/url]” og “[url=/film/polar-ekspressen]Polar-Ekspressen[/url]”.

Filmz’ interview vil komme online senere på ugen, men allerede nu kan man se det første promoklip fra filmen [url=http://filmz.dk/film/christmas-carol-a/trailers/9127]her[/url].