Jim Caviezel, der nok er bedst kendt for sin rolle som Jesus i “[url=/film/passion-of-the-christ-the]The Passion of the Christ[/url]”, skal spille William Tell i en ny film om den historiske figur, der med sin armbrøst måtte skyde et æble af sin søns hoved for at undgå at blive henrettet.

Projektet, der instrueres af Nick Hurran (“[url=/film/little-black-book]Little Black Book[/url]”), har også tyske Til Schweiger på rollelisten.

“William Tell: The Legend” fortæller historien om, hvordan Tell udfordrede monarken Herman Gessler (Schweiger), hvilket førte til et oprør mod den østrigske regering og senere førte til Schweiz’ fødsel.

Optagelserne til filmen går i gang til september i Rumænien.