Nicole Kidman vil alligevel ikke medvirke i Woody Allens endnu [url=/film/unavngiven-woody-allen-london-projekt]unavngivne kommende film[/url], som skal optages i London i løbet af sommeren.
Kidman takkede ja til en rolle i filmen i marts måned, men hun har nu set sig nødt til at droppe rollen, da optagelserne til det kommende drama “[url=/film/rabbit-hole]Rabbit Hole[/url]”, hvori hun spiller overfor Aaron Eckhart, overlapper optagelserne til Allens film. Kidman fungerer samtidig også som producer på “Rabbit Hole”, der instrueres af John Cameron-Mitchell (“[url=/film/shortbus]Shortbus[/url]”).
En ny skuespillerinde, der kan overtage Kidmans rolle, er endnu ikke fundet. Den øvrige rolleliste består i øjeblikket af Antonio Banderas, Anthony Hopkins, Josh Brolin, Naomi Watts og Freida Pinto.
