Hvis man var fan af de mange ninja-film, der blev sprøjtet ud på videomarkedet i 80’erne, men har sukket efter rigtige film i genren, kan man nu se traileren til en ny film med den meget sigende titel “[url=/film/ninja]Ninja[/url]”.
Filmen følger amerikaneren Casey, som studerer Ninjutsu i Japan, da hans Sensei beder ham vende tilbage til New York for at beskytte det legendariske Yoroi Bitsu – en kiste, som indeholder våbene fra den sidste Koga Ninja.
Scott Adkins (Weapon XI i “[url=/film/x-men-origins-wolverine]X-Men Origins: Wolverine[/url]”) har hovedrollen som Casey, mens Togo Igawa (“[url=/film/last-samurai-the-den-sidste-samurai]The Last Samurai[/url]”) spiller hans Sensei, og Todd Jensen (“[url=/film/echelon-conspiracy]Echelon Conspiracy[/url]”) har rollen som en politimand i New York.
Det vides endnu ikke, om “Ninja” vil få biografpremiere, eller om den udkommer direkte på dvd.
