Efter at “[url=/film/x-men-origins-wolverine]X-Men Origins: Wolverine[/url]”, Hugh Jackmans fjerde film som den knurrende superhelt Wolverine, har omsat for over 158 mio. dollars på verdensplan over weekenden, kan Variety nu annoncere, at der ikke overraskende allerede er en efterfølger i planlægningsfasen.

Jackman og hans partner hos Seed Productions, John Palermo, er for tiden i gang med at udvikle filmens koncept og har som tidligere omtalt været travlt i gang med at finde manuskriptforfattere for at finde den rigtige historie til efterfølgeren.

Det forventes, at “Wolverine 2” kommer til at omhandle en populær historie i “X-Men”-universet, hvor Wolverine rejser rundt i Japan. Jackman har ved flere lejligheder udtalt, at dette er en historieudvikling, som han finder yderst interessant.

Med denne film annonceret ser det ud til, at der ikke kommer til at være mangel på “X-Men”-film i de kommende år – både “[url=/film/x-men-origins-magneto]X-Men Origins: Magneto[/url]” og “[url=/film/x-men-first-class]X-Men: First Class[/url]” er allerede i støbeskeen, og for nylig udtalte Halle Berry, som spillede mutanten Storm i de tidligere film, at hun er interesseret i at lave en solofilm om Storm.