Michael Caine har nu endelig bekræftet sin medvirken i Christopher Nolans kommende sci-fi-thriller “[url=/film/inception]Inception[/url]”. Filmen bliver dermed fjerde gang, at Nolan arbejder sammen med Caine, der medvirkede i “[url=/film/batman-begins]Batman Begins[/url]”, “[url=/film/prestige-the]The Prestige[/url]” og “[url=/film/dark-knight-the]The Dark Knight[/url]”.
I et interview med In Contention udtalte den aldrende skuespiller: [i]”Jeg har en lille rolle i den, ja. Bare en lille rolle. Chris og jeg er meget gode venner, så jeg spiller den lille rolle. Jeg tror, jeg skal arbejde i ca. tre dage. Det bliver ekstraordinært – bare vent, til du ser filmen.”[/i] Caine slutter: [i]”Jeg tror, at han [Nolan] vil slå mig ihjel, hvis jeg siger mere.”[/i]
Warner Bros. sigter efter en udgivelse 16. juli 2010 til Nolans kommende film, der bliver beskrevet som en nutidig science fiction-actionfilm, der udspiller sig i sindets konstruktion. I filmen medvirker også Leonardo DiCaprio, Marion Cotillard, Cillian Murphy, Ellen Page og Joseph Gordon-Levitt.
