Denzel Washington er i forhandlinger om at medvirke i Tony Scotts thriller-drama “[url=/film/unstoppable]Unstoppable[/url]”, der efter planen starter optagelser til efteråret.
Washington skal spille en erfaren ingeniør, som sammen med en ung konduktør hopper ombord på et tog for at stoppe en løbsk vogn med giftige kemikalier.
Mark Bomback (“[url=/film/jagten-til-heksebjerget]Jagten på Heksebjerget[/url]”) har skrevet manuskript til filmen, der er baseret på virkelige begivenheder.
Det vil være femte gang, at Washington og Scott arbejder sammen – tidligere har de lavet “[url=/film/crimson-tide]Crimson Tide[/url]”, “[url=/film/man-on-fire-2004]Man on Fire[/url]”, “[url=/film/deja-vu]Deja Vu[/url]” og den kommende “[url=/film/taking-of-pelham-1-2-3-the]The Taking of Pelham 1 2 3[/url]”, som får premiere 7. august.
