Instruktøren Danny Boyle og produceren Christian Colson, der blev æret med en Oscar for filmen “[url=/film/slumdog-millionaire-drengen-der-havde-svar-paa-alt]Slumdog Millionaire[/url]”, har i fællesskab doneret en halv million pund til et femårigt projekt, der skal hjælpe fattige indiske børn med undervisning og lægehjælp. Det skriver TV 2 Vip.
Den Oscar-belønnede instruktør udtaler også, at han er taknemmelig over den modtagelse, filmholdet fik under indspilningerne i Mumbai, og at han gerne vil betale tilbage.
Det er anden gang, Boyle hjælper til i de fattige slumkvarterer. Sidste år blev Jai Ho-fonden stiftet, hvor han sikrede hjælp til “Slumdog Millionaire”-skuespillerne Rubina Ali og Azharuddin Ismail til en god skolegang.
