I weekenden blev årets anden Disney Channel-film udsendt i de amerikanske biografer, og modsat “[url=/film/jonas-brothers-the-3d-concert-experience]Jonas Brothers[/url]” formåede “[url=/film/hannah-montana-filmen]Hannah Montana – Filmen[/url]” at indfange førstepladsen for omsætning i de amerikanske billetluger.
Filmen omsatte for $32,3 mio. og henviste dermed “[url=/film/fast-and-furious]Fast and Furious[/url]” til andenpladsen med $27,2 mio. På verdensplan har den fjerde film i bilserien dog på 10 dage omsat for over $200 mio., og den ser dermed ud til allerede nu at være et sikkert hit.
Seth Rogens “[url=/film/observe-and-report]Observe and Report[/url]” skuffede en smule ved kun at åbne med en omsætning på $11 mio., hvilket er i den lave ende for en komedie med Rogen i hovedrollen. “[url=/film/zack-and-miri-make-a-porno]Zack and Miri Make a Porno[/url]” er dog stadig til dato Rogens dårligste åbning, efter han har fået status som fast hovedrolleindehaver.
Nicolas Cage-filmen “[url=/film/knowing]Knowing[/url]” afrundede top 5 og har efter fire uger i biograferne omsat for $67,8 mio. i USA samt $25 mio. i de steder i resten af verden, den har fået premiere.
“[url=/film/dragonball]Dragonball: Evolution[/url]” havde også premiere i weekenden, men ser ikke ud til at blive det store hit, da den åbnede til en 8. plads med kun $4,8 mio. i omsætning.
I næste uge er der premiere på Zack Efron-komedien “[url=/film/17-again]17 Again[/url]”, Jason Statham-filmen “[url=/film/crank-2-high-voltage]Crank 2: High Voltage[/url]” samt “[url=/film/state-of-play]State of Play[/url]”, der har Russell Crowe og Ben Affleck på rollelisten.
