Woody Harrelson, der tidligere har haft konfrontationer med nærgående paparazzier, måtte igen onsdag se sig jaget af en ivrig fotograf i La Guardia-lufthavnen i New York, hvilket ikke passede Harrelson.

Ifølge fotografen skulle Harrelson, der var sammen med sin datter, have ødelagt hans kamera og skubbet ham i ansigtet. Han meldte efterfølgende Harrelson til politiet.

Harrelson benægter ikke episoden, men forsvarer sig i en udtalelse via sin agent med, at han forvekslede fotografen med en zombie…

[i]”Jeg var netop blevet færdig med en film ved navn ‘Zombieland’, hvori jeg konstant blev angrebet af zombier. Derefter fløj jeg til New York… sammen med min datter blev jeg i lufthavnen overrasket af en paparazzo, som jeg forståeligt nok forvekslede med en zombie,”[/i] forklarer Harrelson.

“[url=/film/zombieland]Zombieland[/url]”, der også har Emma Stone og Amber Heard på rollelisten, kan ses i danske biografer 2. november.