Mandalay Pictures har erhvervet sig rettighederne til at udvikle en amerikansk live-action-filmudgave over mangaen “Full Metal Panic!”, Shoji Gatohs populære japanske tegneserie, der blander action, komedie og high school-romance.
Mangaen, der allerede også er blevet omsat til en anime-serie af Kyoto Animation, handler om teenagedrengen Souske Sagara, der arbejder for en særlig anti-terroristenhed, som får til opgave at beskytte en high school-pige med mystiske kræfter.
“Full Metal Panic!”, der udspiller sig i en verden næsten uden voksne, er kendt for at blande følelsesmæssig action med skæv humor.
Zac Efron (“[url=/film/high-school-musical]High School Musical[/url]”-filmene) er desuden blevet sat i forbindelse med projektet. Den unge, populære skuespiller, som uden tvivl vil tiltrække det ventede teenagepublikum, overvejer samtidig at medvirke i Warner Bros. Pictures’ actioneventyr “[url=/film/jonny-quest]Jonny Quest[/url].”
“[url=/film/full-metal-panic-tv]Full Metal Panic![/url]”-serien, der herhjemme blev udgivet gennem Emina, affødte desuden spin-off-serien “Full Metal Panic? Fumoffu” og den opfølgende “Full Metal Panic! The Second Raid”.
