De første billeder samt plakaten til det kommende danske drama “[url=/film/velsignelsen]Velsignelsen[/url]” er nu blevet udsendt og kan ses [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/velsignelsen-43804#new]her[/url].
I filmen spiller Lærke Winther Andersen (“[url=/film/en-enkelt-til-korsoer]En enkelt til Korsør[/url]”) og Mads Riisom (“[url=/film/hjemve]Hjemve[/url]”) et par i starten af 30’erne. Da de bliver forældre til en yndig lille pige er alt tilsyneladende glæde og idyl, lige til Andreas må tage til Amsterdam nogle dage med sit arbejde.
Katrine har svært ved sin rolle som mor og rækker ud efter sin egen mor Lise (Solbjørg Højfeldt) for at få hjælp. Men det, der skulle have været en hjælp og en støtte for Katrine, bliver til en kamp. En kamp for at skabe et bånd til sin nyfødte datter og samtidig forsøge at finde vejen gennem et snørklet og betændt forhold til sin dominerende mor. Katrine prøver at finde sin plads i en ny tilværelse, der langsomt synes at gå i opløsning.
Filmen er instrueret af Heidi Maria Faisst, der sidste år bidrog med den roste kortfilm “Frederikke” til kortfilmsamlingen “[url=/film/farlige-film-kun-for-boern]Farlige film – kun for børn[/url]”.
