Så er der ikke længere nogen vej udenom. Den cosmopolitanindtagende kvindekvartet fra Manhattan indtager igen det store lærred til næste maj.
Warner Bros. og New Line har annonceret den officielle premieredato for opfølgeren til filmudgaven af “[url=/film/sex-and-the-city-the-movie]Sex and the City[/url]”, der vil ramme de amerikanske biograflærreder 28. maj, 2010. Filmen skal her konkurrere om biografgængernes gunst med Disneys filmversion af “[url=/film/prince-of-persia-sands-of-time]Prince of Persia[/url]”, der lader dog lader til at have en lidt anden målgruppe end den romantiske komedie.
Der vides endnu ikke meget om handlingen i “[url=/film/sex-and-the-city-2]Sex and the City 2[/url]”, men den fasttømrede venindegruppe bestående af Sarah Jessica Parker, Kim Cattrall, Cynthia Nixon og Kristin Davis er alle tilbage i det nye østrogenfyldte storbyseventyr.
Den første “Sex and the City” blev en stor succes, der på verdensplan omsatte for over $412 mio.
