Så er den første officielle trailer klar til anime-filmen “[url=/film/evangelion-2-0-you-can-not-advance]Evangelion 2.0: You Can (Not) Advance[/url]”, det kommende andet kapitel i det japansk animerede “Rebuild of Evangelion”-projekt, der gennem fire film genfortæller den populære japanske tv-serie “[url=/film/neon-genesis-evangelion-tv]Neon Genesis Evangelion[/url]”, som blev en bragende succes i 1990’erne.
Traileren kan ses online hos [url=http://blog.affenheimtheater.de/en/2009/04/01/official-trailer-for-evangelion-20-you-can-not-advance/]AffenheimTheater.de[/url].
Animationsselskabet Gainax, der stod bag serien, står også for produktionen af den nye filmserie, baseret på det succesfulde univers om en nær fremtid, hvor biomekaniske kæmperobotter er det eneste våben mod en tilsyneladende udenjordisk trussel.
Det nye firdelte “Rebuild of Evangelion”-filmprojekt er en alternativ genfortælling af historien i tv-serien og er designet til at være mere tilgængelig og lettere at forstå for de seere, der ikke er bekendt med den oprindelige serie.
De tre første film – hvor den første, [url=/film/evangelion-1-0-you-are-not-alone]”Evangelion 1.0: You Are (Not) Alone”[/url], fik japansk biografpremiere i 2007 – er en nyfortolkning af den klassiske serie med mange nye personer, scener og baggrunde, mens den fjerde og afsluttende film vil fungere som en helt ny konklusion på historien.
Filmen, der i første omgang havde fået fastsat en premieredato i begyndelsen af 2008, er skrevet og instrueret af Hideaki Anno, som også instruerede den originale tv-serie.
“Evangelion 2.0: You Can (Not) Advance” udsendes på japanske biograflærreder 27. juni. Der er endnu ikke fastlagt premieredatoer for sagaens to sidste film, “Evangelion 3.0” og “Evangelion: Final”.
