Fire tv-spots er kommet online til den kommende slåskampfilm “[url=/film/fighting]Fighting[/url]”, der har Channing Tatum (“[url=/film/step-up]Step Up[/url]”) i hovedrollen. De fire spots samt filmens trailer kan ses [url=http://filmz.dk/film/fighting/trailers/7955]her[/url].
Filmen er sat i New York City, hvor den unge Sean Arthur (Tatum) bliver introduceret for organiseret undergrundsgadekamp af en erfaren herre inden for feltet, der bliver Seans manager, spillet af Terrence Howard (“[url=/film/iron-man]Iron Man[/url]”). Sean stiger hurtigt i graderne, da han har et stort talent for at uddele hårdtslående knytnæver, og kampene viser sig at være en yderst indbringende affære.
Filmen er instrueret af Dito Montiel, der i 2006 fik sin instruktørdebut med den selvbiografiske “[url=/film/guide-to-recognizing-your-saints-a]A Guide to Reconizing Your Saints[/url]”, der havde Shia LaBeouf og Robert Downey Jr. i den todelte hovedrolle som Dito selv. Tatum havde desuden også en rolle i filmen.
“Fighting” får amerikansk biografpremiere 24. april.
