“[url=/film/monsters-mod-aliens]Monsters mod Aliens[/url]” slog i weekenden den eneste rekord, som “[url=/film/watchmen]Watchmen[/url]” formåede at sætte, da den fik premiere. Det blev rekorden for årets største åbning, hvor “Monsters mod Aliens” omsatte for $58,2 mio. mod de $55,2 mio., “Watchmen” omsatte for for tre uger siden.

“Monsters mod Aliens” satte desuden rekorden for 3D-premierer, hvor $32,6 mio. af omsætningen kom fra 3D-visninger af filmen.

“[url=/film/haunting-in-connecticut-the]The Haunting in Connecticut, The[/url]” kom ind på ugens andenplads med $23 mio., mens sidste uges nr. 1, “[url=/film/knowing]Knowing[/url]”, faldt med 40 procent. “Watchmen” faldt endnu engang 60 procent, men formåede i løbet af weekenden at nå forbi de første $100 mio. i samlet omsætning. Filmen har dog angiveligt kostet $150 mio. at producere.

“[url=/film/i-love-you-man]I Love You, Man[/url]” og “[url=/film/taken]Taken[/url]” havde begge små fald på henholdsvis 29 og 33 procent. “Taken”, der ligger på 9. pladsen, har samlet omsat for over $135 mio. “[url=/film/mall-cop]Mall Cop[/url]” er dog stadig årets foreløbigt bedst omsættende film i biograferne med $142,5 mio.

Ydermere ser det ikke ud til, at den globale finanskrise har gjort sit indtog i biograferne endnu, da den samlede omsætning i biograferne i USA indtil videre er oppe på $2,4 mia., hvilket er 12 procent mere end på det samme tidspunkt sidste år.