James Grey, instruktøren på den romantiske komedie “[url=http://filmz.dk/film/two-lovers]Two Lovers[/url]”, har ikke meget til overs for den ene af filmens to drivkrafter, Joaquin Phoenix.
Grey giver Phoenix skylden for, at filmen klarede sig forfærdeligt i biograferne, hvor den omsatte for blot 1,63 mio. dollars efter fem uger i begrænset udgivelse. Filmen havde ellers fået en del positive anmeldelser og var blevet nomineret ved Cannes.
Grundet Phoenix’ pludselige besynderlige adfærd med sin nye rap-karriere og opførsel på David Lettermans talk-show mener Grey, at det er grunden til, at filmen har klaret sig så dårligt, som den har.
Grey mener, at hvis dette ikke er en spøg fra Phoenix’ side – hvilket han ikke selv tror, det er – så har manden brug for professionel hjælp.
