Universal har købt filmrettighederne til den kommende tegneserieudgivelse “The Strange Adventures of H.P. Lovecraft”, som de vil filmatisere sammen med Imagine Entertainment med planer om at få Ron Howard som instruktør.

Historien af Mac Carter og Jeff Blitz låner elementer fra den kendte forfatters liv såsom kampen med mentale problemer i familien og Lovecrafts egne problemer med skriveblokering. Dertil bliver den unge forfatters værste mareridt til virkelighed, da han finder en bog, som placerer en forbandelse på ham og slipper den ondskab, han skaber, løs på omverdenen.

I et [url=http://splashpage.mtv.com/2009/03/31/exclusive-preview-the-strange-adventures-of-hp-lovecraft-creators-explain-why-ron-howard-is-right-for-horror-adaptation/]interview med MTV Splash Page[/url] har Mac Carter fortalt, hvorfor han mener, at Howard ville være en god instruktør til projektet på trods af, at Howard ikke tidligere har arbejdet med gyserfilm:

[i]”I mine øjne er han vores generations Howard Hawks. Hvad ved ‘Rio Bravo’ og ‘Gentlemen foretrækker blondiner’ gjorde nogen sikker på, at Hawks kunne lave en klassiker med ‘The Thing from Another World’? Og alligevel blev det et gysermesterværk.

Ron Howard er en historiefortæller. Han er alsidig og arbejder ubesværet og flydende på tværs af genrer, fra action-thrilleren til historiske dramaer og putter altid kreativitet, lidenskab og menneskelighed ind i værket. Hvorfor skulle gyserfilm være anderledes?”[/i]