Den britiske komiker Russell Brand har gæstet “Late Night with Jimmy Fallon”, og i den anledning har skuespilleren udtalt sig omkring sin kommende film “[url=/film/get-him-to-the-greek]Get Him to the Greek[/url]”.

I filmen, som er et spin-off af sidste års populære komedie “[url=/film/droppet-af-sarah-marshall]Droppet af Sarah Marshall[/url]”, ses Brand i hovedrollen som Aldous Snow – en rolle, som han også spillede i “Droppet af Sarah Marshall”, hvor han dog blot var en bifigur.

[i]”Jeg spiller Aldous Snow igen i en film, som Judd Apatow producerer. Jeg spiller sammen med den brillante skuespiller Jonah Hill,”[/i] udtaler Brand. [i]”Aldous Snow er kommet på stoffer igen, og Jonah Hill er hans ven, og de tager ud på mange eventyr sammen. Det er meget spændende.”[/i]

Udover Brand vender også Nick Stoller, som instruerede “Droppet af Sarah Marshall”, tilbage for at instruere filmen, der begynder optagelser til april.