I januar foregik der en del ekstra optagelser til “[url=/film/x-men-origins-wolverine]X-Men Origins: Wolverine[/url]”. Dengang forlød det, at det var pga., at Deadpool fik ekstra spilletid, hvilket nu viser sig ikke at være helt rigtigt.

Ryan Reynolds, der spiller Deadpool, kan bekræfte, at optagelserne var pga. Deadpool, men ikke fordi, at han fik ekstra tid – det var mere grundet Reynolds’ eget travle skema, som indtil da havde forhindret ham i at deltage i optagelserne, der foregik i Australien. De nye optagelser er derimod blevet lavet i USA.

[i]”Jeg var tilknyttet to andre film, da de kontaktede mig om at spille Deadpool,” [/i]udtaler Reynolds. [i]”Og de optog ‘Wolverine’ i Australien, så det gjorde tingene en smule mere besværlige. Så idéen var at optage Deadpool-scenerne efter, at optagelserne var slut. De tilføjede ikke rigtig noget ud over, hvad der var i manuskriptet.”[/i]

“X-Men Origins: Wolverine” fortæller historien om den omflakkende Wolverine, spillet af Hugh Jackman. Filmen omhandler mutantens voldelige og romantiske fortid, hans komplicerede forhold til Victor Creed (Liev Schreiber) og det skumle Weapon X-program.

Undervejs støder Wolverine på andre mutanter – både kendte og nye. Deriblandt Reynolds som Deadpool og Taylor Kitsch, der spiller Gambit.

“X-Men Origins: Wolverine” kan ses i danske biografer fra 29. april.