Sidste år var der en omgang løse rygter omkring Russell Brands mulige involvering i “[url=http://filmz.dk/film/pirates-of-the-caribbean-4/news]Pirates of the Caribbean 4[/url]”, men nu lader det til, at der alligevel er noget om sagen. I en snak med Access Hollywood kunne Brand nemlig fortælle om muligheden for, at han vil medvirke i den fjerde film. Dog var det blot en lille mulighed, da skuespilleren har et fuldt skema allerede.

[i]”Der har været noget snak om at lave en ‘Pirates’-film,”[/i] udtaler Brand. [i]”Men jeg har otte andre ting at lave [inklusive] ‘Get Him to the Greek’ med Judd Apatow… Så jeg ved ikke, om der vil være tid til at være en pirat – jeg har nok af den slags i mit privatliv.”[/i]

Brand lukker dog ikke fuldstændig af over for muligheden og nævner senere, at det er en mulighed, når han er færdig med optagelserne til “[url=/film/droppet-af-sarah-marshall]Droppet af Sarah Marshall[/url]”-spin-off-filmen “Get Him to the Greek”, hvis tiden er til det.

Brand skulle efter sigende være udset til rollen som Jack Sparrows lillebror – en rolle, som tidligere også “[url=/film/high-school-musical]High School Musical[/url]”-stjernen Zac Efron var blevet sat i forbindelse med.